Corona-udbruddet er uden sammenligning nyere tids største sundhedsmæssige udfordring. Ny viden kommer til på daglig basis, og nye retningslinjer skal i samme kadence rettes til. I starten af udbruddet syntes vi konstant at have været på bagkant af udbruddet, mens vi de seneste uger har fået overtaget. Vi skriver »syntes«, for selvom alt tyder på det, ved vi det ikke. Trods talrige opfordringer har statens styrelser og institutter ikke imødekommet ønsket om deling af dagsaktuelle data. Det er problematisk.

Ikke alene skal vi som behandlere af patienter med covid-19 håndtere de direkte sundhedsmæssige konsekvenser af udbruddet og hjælpe med at tilrettelægge håndteringen af epidemien i sundhedsvæsenet. Vi leder også forskningen i mulige behandlinger mod covid-19 og forsøger derved at blive klogere på, hvordan vi bedst imødegår den trussel, vi alle står overfor. Det er viden, der kan hjælpe med at mindske de sundheds- og samfundsmæssige følger af udbruddet. Men vi kan ikke udbygge den viden, når data tilbageholdes. Og vi udfordres i den grad på vores arbejde med håndteringen af epidemien, når vi heller ikke får adgang til beslutningsgrundlaget for de anvisninger og retningslinjer der udstikkes.

Disse dage lyder kritikken fra både politikere og eksperter, at beregningerne bag modellerne for genåbningen tilbageholdes. Vi oplever, at modviljen mod deling af opdaterede data rækker langt videre. Lad os tage et par nylige eksempler.

»Når vi selv efterprøver tilgængelige data og tabeller, stemmer tallene simpelthen ikke.«

---

Forrige uge kom nyheden om, at smittetrykket i samfundet var steget fra 0,6 til 0,9. Smittetrykket er det, der på fagsprog kaldes reproduktionsraten, og er et af nøgletallene til at guide beredskabet. Er smittetrykket 0,9, betyder det, at hver enkelt coronasmittet person i gennemsnit smitter 0,9 andre personer. Men det er os fuldstændigt uklart, hvordan man er kommet frem til et smittetryk på 0,9. Når vi selv efterprøver tilgængelige data og tabeller, stemmer tallene simpelthen ikke. Vi kan ikke få oplyst, hvordan myndighederne opgør tallet, selvom det er en af de mest essentielle oplysninger for at forstå udbruddets udvikling. Der er sikkert en god forklaring. Vi kender den bare ikke.

Et andet eksempel omhandler de officielle smittetal, der gives på daglig basis.

Her opgives blandt andet, hvor stort et antal smittede patienter, der er indlagt på landets sygehuse. Men tallene er ikke særligt brugbare, da de slører de egentlige dynamiske forhold i smitteudviklingen. Viser tallet eksempelvis, at 249 patienter er indlagt tre dage i træk, kan man foranlediges til at tro, at udviklingen er stagneret. Men det kunne lige så godt dække over, at 50 nye var blevet indlagt hver dag, samtidig med at 50 andre dagligt var udskrevet. En sådan voldsom forværring af udbruddet vil ikke nødvendigvis kunne spores i de nuværende opgørelser, hvor de egentlige tal ikke fremgår. Samtidig oplyser opgørelserne kun det samlede tal på landsplan, hvorved overblikket over de lokale udviklinger mistes. Når vi selv efterprøver data, ser vi faktisk, at udviklingen i antallet af indlagte i marts måned flere gange har været eksponentiel.

»Men under denne pandemi har vi desværre oplevet en modvilje mod deling af data, som vi aldrig før har oplevet.«

---

Det er en vigtig oplysning, og en nyhed, der ikke synes at have nået medierne. Men det er data, vi selv har skullet trække ud med øjemål af tabeller, da de egentlige realtidsopdaterede opgørelser ikke udleveres til os.

En pandemi defineres som en smitsom sygdom under ukontrollerbar udbredelse. Det er en fælles udfordring, der bedst løses ved samarbejde på tværs. Vi var med under sars, mers, ebola og svineinfluenzaen, og bistod undervejs myndighederne med vores viden, mens de leverede data retur til fælles brug.

Men under denne pandemi har vi desværre oplevet en modvilje mod deling af data, som vi aldrig før har oplevet. Det er i den grad hæmmende for vores arbejde med udbruddet. Vi har brug for dagsaktuelle data til at kunne forstå udviklingen og tilrettelægge håndteringen af epidemien derefter. Vi har brug for data for at kunne forske og bliver klogere på den trussel, vi står overfor. Og vi har brug for at forstå grundlaget for – og rationalet bag – de afgørende beslutninger, der tages undervejs, for bedst at kunne efterleve anvisningerne.

Manglende transparens giver grobund til forvirring, konspirationsteorier og mistillid. Det gælder hos borgere såvel som det sundhedspersonale, der er sat til at bekæmpe pandemien. De data, der indsamles, bør være offentligt tilgængelige. Vi forstår ikke rationalet bag det modsatte. Lad os udnytte alle ledige kræfter og al videnskapacitet til sammen at få greb om den fælles trussel. Det gavner ingen at holde tal og beslutningsgrundlag i mørket.

Jens Lundgren er overlæge og professor i infektionsmedicin, Lars Østergaard er overlæge og professor i infektionsmedicin, og Ida Donkin er læge og ph.d.