Claus Hjorts »københavner-piveri«

Klar besked fra V-top til partiets bagland: Kritikere fra hovedstaden har ingen sag.

Claus Hjort på Venstres Landsmøde 2018 i Herning Kongrescenter, hvor han tog endnu et opgør med københavner-piveriet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Flere deltagere på Venstres nyligt holdte landsmøde spidsede ører, da Claus Hjort Frederiksen lørdag aften holdt festtale. Hjort, der gerne deler sarkastiske ørefigner ud til politiske modstandere, var også ude efter dem, der er gået i rette med den udflytningspolitik, som især V står i spidsen for.