Hjort er solid ankermand bag forsvaret

Med ugens aftale om et løft til forsvaret har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen igen leveret varen. Overlever statsminister Lars Løkke Rasmussen det kommende valg, vil Hjort være klar til en runde mere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen landede i denne uge en aftale, der tilfører forsvaret flere penge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Da Claus Hjort Frederiksen i tirsdags præsenterede en ny aftale om at styrke dansk forsvar yderligere, skete det nok engang efter et forløb præget af solidt politisk håndværk og udpræget fortrolighed mellem de involverede parter.

Siden Claus Hjort Frederiksen blev forsvarsminister i november 2016, har han vist sig som en driftssikker og vellidt politisk chef for en kæmpe organisation, der gennemlever en dramatisk transformation:

Nye og komplekse trusselsbilleder med bl.a. et mere aggressivt Rusland i front, en målrettet kamp mod terror og håndtering af de mange angreb i cyberspace har i de senere år sat gang i en regulær omkalfatring af forsvarets opbygning og kompetencer – hvilket har krævet investeringer i den store milliardklasse.

Samtidig bliver ikke blot Danmark, men hele Europa presset benhårdt af en utålmodig præsident Donald Trump, som i overordentlig klar tale forlanger, at europæerne bidrager markant mere til at styrke deres forsvar i stedet for at lade amerikanerne betale en så stor del af regningen.

Det hører med til historien, at dette ikke er et standpunkt, som kun Donald Trump har. Det er også opfattelsen langt ind i Demokraternes rækker i USA, hvor man vil have europæerne til at tage deres egen sikkerhed mere alvorligt – og punge ud for den.

Claus Hjort Frederiksen har stået i spidsen for forsvaret midt i alle forandringerne, og han har gjort det uden at ryste på hånden.

Godt stykke fra mål

I tirsdags lykkedes det ham at få tilført nye 1,5 milliarder kroner til forsvaret, ligesom man ved en nøje gennemgang og granskning af de offentlige budgetter har kunnet finde ca. tre milliarder kroner, der fremover vil falde ind under NATOs definition af forsvarsudgifter.

Resultatet er, at forsvarsbudgettet totalt set vil blive skrevet op med 4,5 milliarder kroner i 2023, og det betyder, at de danske forsvarsudgifter når 1,5 procent af BNP i 2023.

Efter at aftalen kom i stand udtalte Claus Hjort Frederiksen:

»Det er på et godt, grundigt og gennemtænkt grundlag, at forligskredsen nu har besluttet yderligere at forstærke dansk forsvar, så vi når 1,5 pct. af BNP i 2023. Dansk anseelse og status i NATO er et fælles anliggende, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle partier i forligskredsen for at tage ansvar for denne sag.«

Udover regeringen tæller kredsen af forligspartier Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Nok så væsentligt indeholder aftalen også en passus om, at det næste forsvarsforlig skal have Wales-målsætningerne som forudsætning, som det formuleres. Og netop Wales-erklæringen fra NATO er central. For den siger, at europæerne – inklusive Danmark – skal arbejde hen mod at bruge to procent af BNP på forsvaret inden 2024.

Med den nye aftale er Danmark stadig et stykke fra at nå det mål, men vi er kommet med i kredsen af sammenlignelige lande og står ikke tilbage som en skydeskive, som Donald Trump kan sigte efter på det kommende NATO-topmøde.

Dette faktum var Claus Hjort Frederiksen fuldstændig åben om, da han talte med Berlingske kort efter præsentationen af den nye aftale i tirsdags:

»Vi ligger med vores bidrag i en gruppe af lande med nogenlunde samme samfundsopbygning og solide økonomier – nemlig Tyskland, Holland og Norge, og det er vigtigt for os at forblive i den gruppe. Det har, for nu at være helt ærlig, været vigtigt for os ikke at stikke negativt ud i forhold til andre NATO-lande, som vi sammenligner os med,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

At Claus Hjort Frederiksen er lykkedes som forsvarsminister, er der ingen tvivl om.

Han har været stærk i den offentlige debat om de nye sikkerhedspolitiske trusler, og han har været en effektiv ambassadør udadtil for forsvaret. Samtidig har han været i stand til at arbejde tæt sammen med de øvrige partier, og det er sigende, at han har gode relationer til både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Selv om Claus Hjort Frederiksen er liberal til benet, er han dybt respekteret af DF-toppen, ligesom S-formand Mette Frederiksen nærmest har gjort ham til sin personlige favorit blandt Venstre-politikerne. Claus Hjort Frederiksen var da også blandt hovedtalerne, da S-formanden i efteråret 2017 holdt reception på Christiansborg i anledning af sin 40 års fødselsdag.

Hjort klar til flere kapitaler

Det gode spørgsmål er, hvad der nu skal ske med Claus Hjort Frederiksen?

Han har for længst skrevet sig ind med flammeskrift i Venstres partihistorie i rollen som den succesrige partisekretær, der var med til at gøre Venstre til landets største parti, og han har i den grad også klaret opgaverne som politisk chef i Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og senest Forsvarsministeriet.

Men skal der skrives flere kapitler i bogen om Hjort som toppolitiker – eller slutter de nu?

Taber Lars Løkke Rasmussen magten ved det kommende valg, er ministertiden uden tvivl slut.

Men hvad nu hvis Løkke, mod mange odds, rent faktisk fastholder regeringsmagten? Ja, ender valget med, at Løkke kan fortsætte som regeringschef, og kommer DF derpå til at blive en del af den nye regering efter valget, vil der med sikkerhed komme endnu hårdere kamp om ministerposterne. Men Claus Hjort Frederiksen vil i den situation være klar til at fortsætte.

Selv om fødselsdatoen ligger tilbage i september 1947, er energien, engagementet og ambitionerne intakt i en grad, så han ikke alene mestrer det nationale politiske spil. Også i udlandet har han skabt stærke relationer og opnået en fortrolighed med en række af de afgørende aktører i international sikkerhedspolitik.

Dette skyldes ikke alene hans personlighed, som automatisk får paraderne til at falde hos de fleste, men i høj grad også hans sikre greb om stoffet og hans stensikre politiske jugement. Når Løkke skal gennemgå kandidaterne til det kommende ministerhold – hvis han kan fortsætte som regeringschef – vil han derfor også få svært ved at finde nogen, der vil være i stand til at mestre opgaven i Forsvarsministeriet bedre end den partifælle, som lige nu sidder i chefstolen.