Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
I skrivende stund ligger en ung politimand på Rigshospitalet og kæmper for sit liv. Politimanden blev, sammen med en anden politimand og en civil borger, skudt i forbindelse med indsatsen mod den omfattende hashhandel på Christiania, og som sædvanlig står politikere og andre i kø med forslag til, hvordan problemerne skal løses. En ny plan skal udfærdiges, og nye initiativer iværksættes. Alt er desværre business as usual, og om en måned er alt formentlig tilbage ved det gamle. Fra den politiske venstrefløj på Københavns Rådhus fiskes der i rørte vande, og det naive forslag om en legalisering af hash som universalmidlet, som kan fjerne al kriminalitet på området, genfremsættes.
I Berlingske 2. september oplistes de mange voldsepisoder, der har fundet sted i den såkaldte fristad fra 1992 til i dag, altså en periode på ca. 25 år. Drab, grove overfald og alt derimellem har præget det sociale eksperiment. Gennem hele Christianias levetid siden starten af 1970erne har ét element været det drivende for hele Christianias levevilkår: hash.
Medierne og toneangivende politikere står i disse dage i kø med ros til christianitterne for, at de nu har taget initiativ til at rydde boderne i den såkaldte Pusherstreet. Beklageligvis er tilsvarende initiativ set før fra Christianias side. Spørgsmålet, der må stilles, er, om begrundelsen for »nitternes« initiativ nu er, at man virkelig tager afstand fra den ovenfor nævnte modbydelige handling, eller om der ligger andre motiver bag »fællesmødets« beslutning om at fjerne boderne. Det er velkendt, at der afholdes såkaldt »aktionsdage« i Pusherstreet, hvor dele af overskuddet fra omsætningen ved hashsalget tilgår Christianias fælles kasse, og at det har været op til fællesmødet at afgøre, hvem der må sælge hash på området.
Spørgsmålet er således, om Christianias fællesmøde, på baggrund af den tragiske hændelse, nu ser muligheden for at få indtægterne fra hashsalget tilbage i den fælles kasse, en mulighed som formentlig ikke har været til stede, mens de maskerede sælgere har behersket Pusherstreet. Af indslag i medierne fremgår, at der ikke er en afstandtagen fra hashandelen blandt de spurgte fastboende på Christiania, og heller ikke formanden for Christianiafonden, advokat Knud Folschack – citeret i Information 2. september – er klar i mælet om den fortsatte hashhandel på området. Så vi må formentlig også i fremtiden se hashen som det væsentligste element og hele drivkraften bag områdets virke – med en fortsat indsats fra politiet til følge og med mulighed for en gentagelse af den ovennævnte, tragiske hændelse.
