»Boomerne« har sat sig på magten, lukker samfundet og udfordrer kontrakten mellem generationerne

Covid-19 og nedlukning er kun begyndelsen. De magtfulde ældres træk på det fælles sundhedsvæsen bliver i de kommende år langt større end hidtil troet, og der er kun de unge til at betale. Vil de det?

»Selvom nogle unge bruger deres nedlukkede lørdag aften til at protestere som »Men in Black«, mens de voksne kigger mistroisk på, at de brænder dukker af, er det indtil videre et lille mindretal. Men samfundssindet er udfordret og solidariteten er ved at være brugt op,« skriver Bent Winther. Foto fra en Men in Black-demonstration i København 6. februar. Emil Helms

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I Danmark bliver der passet godt på de ældre. I disse uger bliver de som de første vaccineret mod covid-19, og Danmark har i snart et år været underlagt strenge restriktioner og nedlukning af varierende styrke – primært for at beskytte de ældre over 70 år.