Børn med særlige udfordringer har fået det svært under coronanedlukningen – og det bliver værre

Når det store coronaregnskab gøres op, kan vi naturligvis glæde os, hvis vi fortsat har lave tal for dødeligheden. Men prisen for at opnå det kan ikke kun tælles i kroner og øre. Den må også opgøres i skæbner.

»Tallene for Lyngby-Taarbæk er næppe meget anderledes end i de øvrige kommuner i landet. Samlet betyder det, at over 6.000 børn i Danmark – udover det normale – må forventes at have fået behov for en særlig indsats siden pandemiens start. Og at mange af de børn, der i forvejen var udfordret, har fået det værre. At løse den udfordring er i høj grad kommunernes opgave,« skriver Sofia Osmani. Ehrhorn Hummerston

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det seneste år har vi i Lyngby-Taarbæk Kommune oplevet en stigning i antallet af sager på det specialiserede børneområde på omkring ti procent. En stigning, der betyder, at vi i dag har ca. 80 aktive sager mere, end før coronapandemien lukkede Danmark ned. Læg dertil, at mange af de børn og unge, der i forvejen var i systemet, har fået det markant værre.