Bjørn Lomborg: Her er de fem klimasandheder, vi ikke taler om

Det internationale klimatopmøde i Glasgow begynder søndag, og konsekvenserne af klimaforandringerne bliver diskuteret vidt og bredt. Visse videnskabelige klimafakta er vidt tilgængelige og gentages ofte, mens andre sjældent bliver rapporteret. Bjørn Lomborg præsenterer her fem mindre kendte klimafakta, som han mener, bør have mere fokus.

Klimaforandringer er et reelt og menneskeskabt fænomen, og deres overordnede indvirkning vil være negativ. Men andre videnskabelige klimafakta bliver sjældent rapporteret, skønt de er lige så vigtige at kende til, mener Bjørn Lomborg. Foto af klimaaktivisten Greta Thunberg. FACUNDO ARRIZABALAGA/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at klimaændring kommer til at forårsage 250.000 yderligere dødsfald om året i de to årtier efter 2030, mest blandt verdens fattige. WHO har sammenlignet den virkelige verden med en fantasiverden, hvor der ikke findes klimaændring, og beregnet forskellen i dødsfald forårsaget at fejlernæring, malaria, diarré, denguefeber, oversvømmelser og varme. Fejlernæring er langt den største dræber med 85.000 yderligere dødsfald i 2050.