Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bjørn Lomborg: Du kan være vegetar af mange gode grunde - men klimaet er ikke en af dem

Jeg er selv vegetar af etiske grunde, og jeg skal være den første til at sige, at der er mange gode grunde til at spise mindre kød. Desværre er forestillingen om at gøre en stor forskel for klimaet ikke en af dem.

Bjørn Lomborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Christiana Figueres, der var leder af FNs arbejdsgruppe om klimaforandringer forud for Paris-aftalen i 2015 (UNFCCC), har en forbløffende vision for fremtidens restauranter: Enhver, som ønsker sig en bøf, vil blive bortvist.

»Hvad om restauranter inden for 10-15 år begynder at behandle kødspisere på samme måde, som rygerne nu bliver behandlet?« foreslog Figueres under en nylig konference. »Hvis de gerne vil spise kød, må de gøre det udenfor.«

Hvis du har overset denne udvikling: For mange grønne aktivister er det at spise kød hastigt ved at blive lige så frastødende som rygning. Det er en opførsel, som bør frarådes, hvis ikke ligefrem forbydes.

Det skyldes, at din hamburger får skylden for klimaforandringerne. Kødproduktion - især kvægbrug - udleder metangas og kræver desuden et fodertilskud med højt indhold af kuldioxid. I den noget stakåndede sprogbrug, som på det seneste er blevet så almindelig, kræver man »enorme reduktioner af indtagelsen af kød« for at forhindre »en nedbrydning af klimaet.«

Et liv som vegetar

Jeg har været vegetar hele mit voksne liv, fordi jeg ikke bryder mig om at slå dyr ihjel, så jeg kan sagtens sætte mig ind i ønsket om at fremme en kost, som rummer mindre kød. Men jeg vil også gerne sikre mig, at videnskaben bag er korrekt. Hvis man kigger lidt dybere end overskrifterne, vil man kunne konstatere, at de, der argumenterer for at fordrive kødspiserne fra restauranterne og opfordrer alle til at ændre deres kostvaner, ofte udvælger deres data med omhu og ignorerer helt grundlæggende kendsgerninger.

»I den industrialisede verden er virkeligheden den, at man nedbringer sine udledninger med omkring to procent, hvis man vælger at omlægge kosten til rent vegetarisk for resten af livet.«


Læser man dagspressen om dette emne, vil man finde mange artikler, som antyder, at en fjernelse af kødet fra menuen kan nedbringe udledningen af drivhusgasser med 50 procent eller mere. Det er jo et voldsomt tal. Det er også voldsomt misvisende.

Det er vigtigt at slå fast, at en reduktion på 50 procent af udledningen kun opnås, hvis man går betydeligt længere end til vegetarkosten. Det kræver, at vi bliver fuldstændigt veganske - altså ophører med at anvende alle former for animalske produkter såsom mælk, æg, honning, kød, fjerkræ, fisk og skaldyr, læder, uld, gelatine og meget andet. Og det bliver næppe en hovedstrømning inden for almindelige menneskers kost og livsstil lige med det første.

Alligevel hedder det i medierne, at man kan hente 20-35 procent af sine personlige udledninger, hvis man fjerner kødet fra kosten. Men der er ikke tale om en persons samlede udledning, kun den del, som kan henregnes direkte til kosten. Fire femtedele af alle udledninger overses således, og det betyder selvsagt, at virkningen er fem gange lavere.

Få procent

Hvis vi vender os mod den akademiske litteratur om udledninger og vegetarkost, viser en systematisk gennemgang af videnskabelige artikler, at en kødløs kost vil kunne reducere den pågældendes udledninger med noget, der svarer til 540 kilo CO2. For et almindeligt menneske i den industrialiserede del af verden svarer det til en reduktion på blot 4,3 procent.

Men det overdriver stadig effekten, for det overser et gammelt og velkendt økonomisk fænomen kaldet »tilbageføringseffekten.« Vegetarisk kost er en smule billigere, og de sparede penge vil typisk blive brugt på andre varer og tjenesteydelser, som ligeledes udvikler drivhusgasser. I USA sparer vegetarer syv procent, i Storbritannien 15 procent på deres madbudgetter. Et svensk studium viser, at en vegetarisk kost er cirka ti procent billigere, hvilket betyder, at omkring to procent af en persons samlede budget bliver frigjort. Disse ekstra penge vil imidlertid føre til flere udledninger af drivhusgasser, som ifølge studiet vil udligne halvdelen af de sparede udledninger fra den vegetariske kost.

I den industrialisede verden er virkeligheden den, at man nedbringer sine udledninger med omkring to procent, hvis man vælger at omlægge kosten til rent vegetarisk for resten af livet.

»Kendsgerningen er, at du i stedet for at blive vegetar for resten af livet kan opnå den præcis samme reduktion af drivhusgasser ved at spendere seks dollar om året - eller 40 kroner - på EUs handelssystem med CO2-kvoter. Og samtidig spise lige, hvad du har lyst til.«


Dette er et veletableret resultat, men det overrasker stadig mange mennesker, som tror, at en omlægning til vegetarisk kost ville slå mere igennem. Da jeg første gang påpegede disse tal, blev jeg angrebet af to britiske forskere, som hævdede, at jeg havde »botaniseret« i kendsgerningerne. Men tallet er den bedste vurdering fra et meta-studium, og ikke resultatet af en enkelt undersøgelse af den højeste eller laveste virkning.

For at styrke det modsatrettede argument om, at en vegetarisk kost har en langt større virkning, valgte akademikerne at forlade sig på blot to studier, som helt tilfældigt viste to af de højeste vurderinger. Derpå tilsidesatte de den, der viste en lavere effekt og rundede for god ordens skyld det andet tal lidt op. De ignorerede endda den ovennævnte tilbageføringseffekt, som halverer virkningen i den virkelige verden, selv om litteraturen tydeligt tilsiger, at »når man evaluerer de miljømæssige konsekvenser af en vegetarisk kost, bør man tage højde for tilbageføringseffekten«.

Fifle med tallene

Men naturligvis kan man ikke narre planeten ved at fifle med tallene for at få dem til at passe med ens forudfattede meninger. Kendsgerningen er, at du i stedet for at blive vegetar for resten af livet kan opnå den præcis samme reduktion af drivhusgasser ved at spendere seks dollar om året - eller 40 kroner - på EUs handelssystem med CO2-kvoter. Og samtidig spise lige, hvad du har lyst til.

En nedbringelse af udledningerne med et par procent er ikke noget at kimse ad, men det er helt givet heller ikke det, der skal »redde planeten.« Den ubelejlige sandhed er, at der kun er få individuelle handlinger, som for alvor batter i kampen mod klimaforandringerne. En af dem, som kunne gøre en virkelig forskel, er at argumentere for langt større investeringer i forskningen i og udviklingen af grøn energi. Denne teknologi skal udvikles massivt, hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at fremelske brugbare alternativer til de fossile brændstoffer.

Bjørn Lomborg Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.

Der skal altså mere forskning og udvikling til for at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget og samtidig fremelske en produktion af kunstigt kød, som kan nedbringe udledningen af drivhusgasser med 96 procent set i forhold til konventionelt fremstillet kød.

Som så mange andre kampagner er Figueres' plan for kødspiserne en forvanskning, fordi den tager udgangspunkt i en opførsel, den tidligere FN-klimachef ikke bryder sig om. Og så er den baseret på spinkle beviser og melodramatiske medierapporter.

Den lægger også op til en fokusering på verdens rige. Det er ufatteligt selvoptaget at tale om at forvise bøfspisere fra restauranter, når 1,45 milliarder mennesker er vegetarer alene på grund af fattigdom og måske kunne ønske sig at få råd til kød.

Jeg er selv vegetar af etiske grunde, og jeg skal være den første til at sige, at der er mange gode grunde til at spise mindre kød. Desværre er forestillingen om at gøre en stor forskel for klimaet ikke en af dem.

Oversættelse: Lars Rosenkvist