FN-rapport: Klimaambitionerne skal mere end tredobles

Rapport om langsom klimaindsats bliver et centralt element i forhandlinger i Polen i begyndelsen af december.

- Klimaambitionerne skal mere en tredobles, hedder det i ny FN-rapport, som fastslår, at der blevet længere mellem klimaløfter og den reduktion af drivhusgasser, der er brug for. Josh Edelson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Global opvarmning sker langt hurtigere end de indgreb, der skal bremse den. Det siger FN i en ny rapport.

- Klimaambitionerne skal mere end tredobles, hedder det i rapporten.

Den fastslår, at der er blevet længere mellem klimaløfter og den reduktion af drivhusgasser, der er brug for, hvis målene i Parisaftalen skal nås.

Der er tale om den årlige "Emissions Gap Report", som udgives af FN’s Miljøprogram, Unep.

Det sker i et samarbejde med det danske Unep DTU Partnership.

- Hvis Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader celsius – og om muligt nå ned i nærheden af 1,5 grader – ved udgangen af dette århundrede skal opnås, så skal der ske langt mere, hedder det.

Det er niende gang, rapporten bliver udgivet. Tidligere udgaver har vist, at der allerede var langt til målet, og at verden var på vej mod en stigning i den globale temperatur på over tre grader i år 2100.

Rapporten er et centralt element i de kommende COP24 klimaforhandlinger, der starter i Polen i begyndelsen af december.

Direktør i Unep DTU Partnership John Christensen har været en del af samtlige COP-forhandlinger som repræsentant for FN's miljøprogrammer. Han er sammen med flere andre klimaforskere hovedforfatter på rapporten.

- De løfter, som verdens lande har givet i Parisaftalen, er utilstrækkelige, hvis vi skal nå målene i aftalen.

- Teknisk set er det stadig muligt at sikre, at den globale opvarmning ikke overstiger to grader, og helst holder sig under de 1,5, så vi undgår de værste konsekvenser. Men det ser desværre meget svært ud, siger John Christensen.

Årets rapport viser blandt andet, at der er brug for tre til fem gange højere reduktioner i udledningen af drivhusgasser end det, som verdens lande har lagt op til at gøre i Parisaftalen.

/ritzau/