Bertel Haarder: Ja, Folkemødet er en fætter-kusinefest, men også en ægte folkelig demokrati- og kulturfest uden sidestykke i hele verden

På Folkemødet på Bornholm praktiserer vi den tillid og ordentlighed, som er folkestyrets kerne, hvis det skal bestå.

Folkemødet er en blanding af sommerhøjskole, Roskilde Festival og politikerdyrskue, hvor man kan se og møde »girafferne«, skriver Bertel Harder. Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I næste uge er det folkemødetid. Politikere og mediefolk flytter i stort tal til Allinge på Bornholm, hvor mere end 100.000 mennesker i løbet af tre-fire dage vil deltage i 3.000-4.000 arrangementer og vandre ad de hyggelige gader og havnemoler.