Både Trykkefrihedsselskabet og Facebook går galt i byen i deres syn på Tommy Robinson

Det er i praksis umuligt at moderere en global platform som Facebook til alles tilfredshed. Prisen for ytringsfrihed er, at vi alle må leve med kommentarer, som vi finder ubehagelige og krænkende. Den pris er værd at betale i et frit samfund.

»Det er langtfra første gang, at brugere bliver sanktioneret for at omtale Tommy Robinson« ANDY RAIN

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Trykkefrihedsselskabet formand, Aia Fog, har i weekenden fået slettet sin Facebook-konto. Det samme har Trykkefrihedsselskabets tidligere formand og stifter, Lars Hedegaard. Begge har overtrådt Facebooks regler om »farlige personer eller organisationer« ved at dele en artikel om den britiske aktivist Tommy Robinson – som blev hædret med Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris – fra det højreorienterede og islamkritiske Rebel Media.