Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Allan Schmidt: Moderne medicin er ikke kønsskæv – men debatten er
Kvinders sundhed skal prioriteres. Men når politiske initiativer begrundes med historisk underrepræsentation, sløres forskellen mellem fortidens forhold og nutidens forskning.

Mænd forventes at dø tidligere end kvinder i næsten alle aldersgrupper. De dør oftere af hjerte-kar-sygdom, selvmord og trafikulykker. De går sjældnere til læge og deltager mindre hyppigt i forebyggende tilbud.
Alligevel domineres debatten af påstanden om, at moderne medicin stadig er udviklet på mænds kroppe, og at kvinders biologi systematisk er blevet ignoreret i forskningen. Den gentages så ofte, at den fremstår som et faktum. Problemet er, at den ikke beskriver den medicinske virkelighed i dag.
Del:



