Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er tid til at tage et endeligt opgør med parallelsamfundet. Det var den mission, det borgerlige Danmark satte for sig i VLAK-regeringstiden. Bygninger skulle rives ned, loven skulle strammes og tiden, hvor minoritetsetniske borgere levede i en osteklokker, skulle være forbi. En af de ting, mange folketings- og lokalpolitikere pegede på som et problem, var de gymnasier, skoler og daginstitutioner, hvor flertallet var minoritetsetniske danskere. De såkaldte »brune gymnasier«, som nogle kaldte det.