Akademisk frihed er ikke truet af de studerende, men af folk i magtpositioner

Universiteter producerer viden og forskning. Det er formålet. Selvfølgelig skal der være plads til mange forskellige perspektiver – og disse skal ikke forbydes, men hvorfor er det lige præcis retten til at fastholde krænkende, ukloge, og uvidenskabelige praksisser og ytringer fremfor det videnskabelige, der skal sikres?

»Principperne styrker universitetets (og lærerens) ret til at sige og gøre, som de har lyst – også når det er stødende, ikkevidenskabeligt eller endda amoralsk. Studerende står derimod endnu svagere i forhold til at yde kritik eller modstand,« skriver Mira C. Skadegård. Kasper Palsnov

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ved første øjekast virker Chicago-principperne fornuftige. Principperne, der har sin oprindelse på amerikanske universitetscampusser opfordrer til ytrings- og forskningsfrihed, til intellektuel udfordring, holdningsfrihed og nysgerrighed på universiteter. What’s not to like? Og hvorfor så kritisere dem?