Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der er ikke meget godt at skrive om at blive gammel. Det uundgåelige er nærværende for alle andre end måske Joe Biden. Allerede for 20 år siden fik jeg konstateret den delvist selvforskyldte, kroniske sygdom type 2-diabetes. For en mand som mig, som på dette felt nok stadig er, som mænd er flest, var det et hårdt slag, fordi sygdommen tvang mig til at rende til lægen meget hyppigere, end jeg fandt det betimeligt.