Affæren med Brinkmann

Kritikken af Svend Brinkmann skyldes den politiske aktivismes ønske om at radikalisere og regimenterne ungdommen.

»Brinkmanns succes skyldes, at der faktisk er behov for et modstandssprog. Vi måtte lære at sige nej til alle dem og hele den tidsånd, som kræver mere af os, end nogen har ret til at kræve. Det må vi stadig,« skriver Christian Egander Skov. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er blevet Svend Brinkmanns tur til at komme på progressivismens slagtebord. Brinkmann er ifølge Politikens kulturskribent Matthias Dressler-Bredsdorff blevet irrelevant, fordi han individualiserer menneskets problemer. Det må man ikke, når der er klimaproblemer og den slags, der ikke alene kalder på kollektiv handling, men også – åbenbart – en høj grad af affekt og panik. Brinkmann for sin del mener ikke, at Politikens skribent forholder sig til hans budskab.