Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vores kamp for miljøet er baseret på dokumentation

Resolutes sagsanlæg mod os og deres ublu erstatningskrav har vi svært ved at se som andet end et forsøg på at lukke for vores kritik og ultimativt for os som organisation.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABRIZIO BENSCH

Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen stiller i en kronik i Berlingske  2. februar spørgsmålstegn ved, om man kan stole på organisationer, der taler højt om verdens alarmerende tilstande. Bliver problemerne i verden ikke bare overdrevet og gjort mere farlige, end de egentlig er?

Det er et vigtigt spørgsmål, for man skal kunne stå på mål for sin kritik. I deres ærinde for at påvise, at organisationer »kan udslynge påstande, som netop passer deres agenda«, bruger de en aktuel Greenpeace-sag, men undlader at dokumentere deres dristige postulat. Det kan vi ikke genkende.

Lad os se på sagen om Resolute Forest Product, en canadadisk tømmergigant, der har rettet et sagsanlæg mod Greenpeace USA og Greenpeace International på svimlende 1,6 milliarder kroner, fordi vi har kritiseret selskabets mangler i bæredygtigheden og voldsomme skovrydning i den boreale skov i Canada.

Resolute er en »skovødelægger« (Forest Destroyer), har vi sagt i vores kritik. Når vi kæmper denne kamp for skovbeskyttelsen, gør vi som i vores øvrige arbejde: Vi står på skuldrene af dokumentation. Og vores kritik af Resolute er grundigt underbygget.

De to skribenters kritik handler om, hvorvidt vi som organisation skal kunne bruge udtryk som »skovødelægger«. De skriver, at »det interessante er ikke, hvem der har ret – om skoven er truet eller ej«.

Det mener vi imidlertid har en stor betydning, og vi har flere gange fremlagt dokumentation for selskabets omfattende skovrydning. Herefter kritiserer skribenterne vores forsvar i retten med løsrevne henvisninger taget ud af sammenhæng.

Mest af alt undrer vi os dog over, hvorfor Andersen og Jørgensen undlader at informere om, at U.S Federal Court 22. januar afviste alle Resolutes anklager – bortset fra mindre anklagepunkter – der var rettet mod Greenpeace og andre parter, som har rejst kritik af selskabet? Den domsfældelse er jo helt central.

Dommeren fastslog, at brugen af »ødelægge« ikke er på kant med loven, da det er en »retorisk overdrivelse, der beskriver tabet af skovtræer, hvilket skete.«

»Det er en skræmmetaktik, der i værste fald kan indskrænke ytringsfriheden.«


Vi har dokumenteret Resolutes skovrydning, og derfor har vi kaldt vi det »ødelæggelse« – og det gør vi gerne igen. Det gælder i denne sag og alle de øvrige sager, hvor vi som organisation og på vegne af mange mennesker må stå på vagt for miljøet og bremse selskabers uansvarlighed.

At det kan ytres frit, når et selskab som Resolute forårsager skovødelæggelser, er grundlæggende for, at civilsamfundet verden over kan holde selskaber ansvarlige, ligesom det er afgørende, at vi har domstolene, der håndhæver denne rettighed.

Resolutes sagsanlæg mod os og deres ublu erstatningskrav har vi svært ved at se som andet end et forsøg på at lukke for vores kritik og ultimativt for os som organisation. Det er en skræmmetaktik, der i værste fald kan indskrænke ytringsfriheden, fordi det kan skræmme borgere, medier og organisationer fra at udtale sig kritisk om selskabers praksis.

Det er heldigvis ikke lykkedes Resolute i dette tilfælde. Vi er glade for rettens afgørelse og vil heller ikke i fremtiden tøve med at bruge ord som »skovødelægger«, når vi har dokumentation til at underbygge en sådan kritik.