Min lærerkollega Geeti Amiri gav 2/8 i disse spalter udtryk for, at hun som lærer har oplevet flere »ugidelige« og »elendige« lærere, som man angiveligt ikke kan få smidt på porten, fordi fagforeningen gør det umuligt. Den fordom har jeg desværre hørt før, så lad os tage den en gang for alle: Den holder ikke.

Jeg er tillidsvalgt i Danmarks Lærerforening, og jeg genkender slet ikke Geeti Amiris oplevelse af, at det skulle være umuligt at fyre lærere.