I øjeblikket pågår en diskussion om, hvorvidt vi skal hente Islamisk Stats jihadister og deres familier hjem fra flygtningelejrene. Det er en svær sag, og vi står over for en stor udfordring, men jeg mener, at vi som udgangspunkt er nødt til at holde fast i, at de ikke er velkommen. I mine øjne er de landsforrædere og udgør en sikkerhedstrussel for Danmark.
Nogle af de voksne har dobbelt statsborgerskab og vi har truffet en politisk beslutning om at tage deres danske statsborgerskab fra dem administrativt. De, der kun har dansk statsborgerskab, er jeg tilhænger af, at vi anvender den britiske model over for, og tager deres statsborgerskab fra dem, så de bliver statsløse.