Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi er bekymret for børns retssikkerhed i ny reform

Vi ved, at børn og unge, der mødes af høje forventninger og en tro på, at de kan gå andre veje i livet end den kriminelle, også klarer sig bedre. Derfor er vi bekymret for konsekvenserne, hvis børn identificerer sig med kriminelle, når de mødes af et domstolslignende nævn frem for en børnesocialfaglig indsats.

Justitsminister Søren Pape (K) og resten af Folketinget tredjebehandler i dag en ungdomskriminalitetsreform, som kritiseres af eksperter og organisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

I dag tredjebehandler Folketinget ungdomskriminalitetsreformen. Den ser ud til at blive vedtaget, selvom både fageksperter og børneorganisationer fraråder det.

I Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen er vi bekymret for det børnesyn, der ligger bag reformen. Børn i alderen 10-14 år skal sættes for Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis de er mistænkt for kriminel adfærd. Nævnet skal ikke foretage en bevisførelse. Det betyder, at børn som ikke beviseligt har udvist kriminel adfærd, kan opleve at blive sanktioneret. Modsat kommunal myndighedsbehandling kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser ikke ankes. Det er stærkt bekymrende for barnets retssikkerhed.

»Det står ikke klart for os, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre en ny lov med så vidtrækkende konsekvenser for børn og unge som hastelovgivning.«


En dommer skal lede nævnets arbejde. Det betyder et fokus på sanktionen og ikke på det socialfaglige. Med et socialfagligt fokus ville det være mere relevant at inddrage fagpersoner med viden om børns sundhed, udvikling og trivsel. Vi ved, at børn og unge, der mødes af høje forventninger og en tro på, at de kan gå andre veje i livet end den kriminelle, også klarer sig bedre. Derfor er vi bekymret for konsekvenserne, hvis børn identificerer sig med kriminelle, når de mødes af et domstolslignende nævn frem for en børnesocialfaglig indsats.

Det går i dag den rigtige vej med ungdomskriminaliteten. Antallet af sigtelser og mistanker om straffelovsovertrædelser mod børn mellem 10 og 17 år er mere end halveret gennem de seneste ti år. Vi spørger os selv, hvor den mistillid til kommunernes socialfaglige indsats og SSP, der ligger bag reformen, kommer fra i en tid, hvor tallene går i den rigtige retning. Kommunerne arbejder for målsætningen om, at alle børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Det sker gennem et fokus på sociale og kriminalitetsforebyggende indsatser, uddannelse og beskæftigelse.

Anne Vang Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Vang Rasmussen SH.

Helhedsperspektivet i indsatsen for udsatte børn og deres familier er afgørende. Regeringen er på vej med et lovforslag om en plan i familiesager. Det er glædeligt. Vi undrer os over, at man samtidig opretter et ungdomskriminalitetsnævn, der er frakoblet den helhedsorienterede tilgang til børn og unge i udsatte positioner og deres familier.

Lovgivningsarbejdet er præget af hastværk. Loven tredjebehandles i dag 18/12 og forventes implementeret 1/1. Det står ikke klart for os, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre en ny lov med så vidtrækkende konsekvenser for børn og unge som hastelovgivning.

Helle Linnet Fold sammen
Læs mere
Foto: Helle Linnet SH.

Også arbejdet i nævnet vil være præget af korte tidsfrister. Som kommuner kommer vi til at gøre os den største umage med at levere et sagligt og ordentligt socialfagligt grundlag for nævnets arbejde. Men vi er bekymret for rammebetingelserne for helhedsorienterede og velfunderede socialfaglige afgørelser. Hvis den nye lovgivning vedtages, anbefaler vi et tæt samarbejde mellem Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriet for at koordinere Lov om Ungdomskriminalitet og Lov om Social Service. Udgangspunktet må være børn og unges retssikkerhed, og at de får den rette hjælp og støtte til at udvikle sig positivt.