Jeg skal da lige love for, at de knap så pæne tillægsord er blevet tilknyttet den nye britiske premierminister, Boris Johnson. Johnsons suspendering af parlamentet sammenlignes sågar med Hitlers suspendering af Rigsdagen 1933. Og så er der dem, der kalder det for et statskup.
Det er nemt at kalde ting for grimme navne, når man egentlig ikke forstår, hvad det er, der sker. Når man i samme åndedræt ganske belejligt undgår at nævne, hvordan det britiske parlament i tre år ikke magtede at komme med en anden løsning, bliver det endnu mere vanskeligt at tage de kritiske kommentarer seriøst.