Venstre har netop præsenteret en plan, der skal forbedre danske vækstvirksomheders mulighed for adgang til kapital. Og diagnosen, der ligger til grund for udspillet er fuldstændig korrekt: Danmark halter katastrofalt efter vores nabolande – og i særdeleshed Sverige – når det gælder om at udvikle og fastholde nye vækstvirksomheder.
Sverige har næsten tre gange så meget privat risikovillig kapital som i Danmark justeret for BNP, og en helt anden privat investeringskultur, der gør, at antallet af nye børsnoteringer nærmest er usammenligneligt meget større end det, som vi ser i Danmark. Og det er et alvorligt problem.