Kort inden påske opgav regeringen endegyldigt at få vedtaget den velfærdslov, der skulle have forpligtet finanspolitikken til som minimum at øge det offentlige forbrug i takt med udviklingen i befolkningen. Først og fremmest flere ældre. Men den økonomiske udfordring ved flere ældre – det såkaldte demografiske træk – er uændret, og det er urealistisk at tro, at den kan løses uden flere penge. De politiske udmeldinger går generelt på, at velfærden skal bevares eller forbedres, og opbakningen bag en fortsat vækst i det offentlige forbrug er sådan set til stede. Alligevel faldt velfærdsloven.
Én forklaring kan være, at velfærdsloven optog for meget af det sparsomme råderum. Som Kraka tidligere har beskrevet, brugte det nye forsvarsforlig den sidste rest af råderummet frem mod 2030, hvis man samtidig indførte velfærdsloven. Dermed var der udsigt til otte finanslove uden mulighed for yderligere tiltag, der ikke samtidig blev finansieret. Ved ikke at indføre velfærdsloven får politikerne på papiret pengene til flere ældre til disposition.
