Udviklede lande hykler, når de vil have ulande til at være grønne

Sol og vind er ikke i stand til at levere den nødvendige strøm til industrialisering. Derfor er det umoralsk, når de rige lande kræver, at udviklingslandene kun bruger vedvarende energi af klimahensyn.

»En enkelt person i den rige verden bruger mere energi fra fossile brændstoffer end den samlede energi, der er til rådighed for 23 fattige afrikanere. Den rige verden blev rig ved kolossal udnyttelse af fossile brændstoffer, som i dag leverer mere end tre fjerdedele af dens energi. Sol og vind leverer under tre procent af den rige verdens energi,« skriver Bjørn Lomborg. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Den rige verdens hykleri omkring fossile brændstoffer bliver stillet til skue som aldrig før i reaktionen på den globale energikrise som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Mens de rige G7-lande formaner verdens fattige til udelukkende at bruge vedvarende energi af klimahensyn, har Europa og USA gået tiggergang til de arabiske lande for at få dem til at udvide olieproduktionen. Tyskland genåbner kulkraftværker, mens Spanien og Italien øger deres afrikanske gasproduktion. Så mange europæiske lande har bedt Botswana om at udvinde mere kul, at landet bliver nødt til at tredoble eksporten.

En enkelt person i den rige verden bruger mere energi fra fossile brændstoffer end den samlede energi, der er til rådighed for 23 fattige afrikanere. Den rige verden blev rig ved kolossal udnyttelse af fossile brændstoffer, som i dag leverer mere end tre fjerdedele af dens energi. Sol og vind leverer under tre procent af den rige verdens energi.