Den igangværende sundhedskrise har tydeliggjort, at verden pludselig er blevet mindre. Med pandemien fik vi understreget, at globaliseringen ikke kun er en progressiv udvikling, hvor mulighedsrummet hele tiden udvides. Udviklingen kan også nemt slå om i sin modsætning. Hvor det før pandemien ikke var ualmindeligt, at vores elever og studerende fløj til New York eller Tokyo på studietur, er det nu nok mere sandsynligt, at rejsen, hvis overhovedet mulig, kommer til at gå med DSB til Hamburg Hauptbahnhof.
For selvom samfundet og verden forhåbentlig snart genåbner, og »alt bliver godt igen,« er det svært at forestille sig en tilbagevenden til en verden, hvor alt er ved det gamle. Klimakrisen, covid-19, og den økonomiske krise vil tilsammen nødvendiggøre, at vi gentænker, hvad det vil sige at være »verdensborger« i dag. Som repræsentanter for tyskfaget ser vi en oplagt mulighed for at genopdage det, der ligger os nærmest, og få styrket vores indsigt i de kulturer og sprog, som vi er forbundet med historisk, men har glemt.
