Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Trumps beskyldninger mod FBI tjener et strategisk formål

Ikke alene mangler Blüdnikow viden om de konkrete undersøgelser, logikken i hans konspirationsteori halter også.

»I USA tjener Trumps beskyldninger mod FBI et konkret strategisk formål: De anvendes kynisk af ham og hans allierede som en slags modvægt til anklagerne om, at han dagligt underminerer de normer, der er ganske afgørende for, at det amerikanske demokrati kan fungere.« Fold sammen
Læs mere
Foto: LEAH MILLIS

Berlingskes journalist Bent Blüdnikow mener i sin klumme 7. maj 2019 at kunne afsløre intet mindre end »Den største skandale i nyere amerikansk historie«. Det er beretningen om, hvordan »Obama-folkene i FBI og Justitsministeriet [op til præsidentvalget i 2016] forsøgte at underminere Trump og hans stab med udokumenterede beskyldninger…« Blüdnikows beskrivelse, der spænder fra det fordrejede til det decideret usande, er i tråd med Trumps egne tilbagevendende påstande om, at han har været offer for »et kupforsøg« og hans krav om, at »undersøgerne skal undersøges«. Ved at skrive »Obama-folkene« anvender Blüdnikow tilmed præsidentens taktik med at tillægge professionelle embedsmænd partipolitiske motiver på trods af, at de har tjent i såvel demokratiske som republikanske regeringer.

Bortset fra, at præsidenten nu ved sine rallies åbent beskylder FBI for »landsforræderi«, så gør Blüdnikows påståede skandale stort set intet væsen af sig i den politiske debat i USA. De fleste kommentatorer er godt klar over, at der er tale om (endnu) et politisk stunt, og at folkene i FBI blot har gjort deres arbejde ved at forsøge at beskytte den politiske proces mod fremmed indblanding.

Blüdnikow synes derimod at være med på galejen, hver gang strategien rulles ud: Allerede 20. december 2017 spurgte han eksempelvis: »Lagde Obamas embedsmænd skumle planer mod Trump?« Nu har han så droppet spørgsmålstegnet i overskriften, og konkluderer uden tøven, at »Den forrige regerings embedsmænd og ministre konspirerede mod en præsidentkandidat, der senere blev valgt«.

Niels Bjerre-Poulsen Fold sammen
Læs mere

Udgangspunktet for Blüdnikows konspirationsteori er påstanden om, at Mueller-rapporten frikendte Trump, og endda dokumenterede »sort på hvidt, at beskyldningerne, der i næsten tre år har fyldt medierne, var grundløse.« Problemet er blot, at det ikke er, hvad Mueller konkluderer. Rapporten fastslår, at den russiske indblanding var »omfattende og systematisk«, og at folk fra Trump-lejren undervejs havde hele 140 kontakter med russiske aktører.

Den bevisbyrde, som Mueller har skullet løfte i det konkrete skyldsspørgsmål, er imidlertid om den russiske indblanding skete i »aktiv koordination« med folk i Trump-kampagnen. Det har han ikke kunnet gøre, og han skriver derfor, at »mens denne rapport ikke konkluderer, at præsidenten begik en forbrydelse, så frifinder den ham af denne grund heller ikke«. Mueller påpeger endvidere, at »den russiske regering havde en opfattelse af, at den ville have fordel af, at Trump blev præsident og arbejdede på at opnå det resultat, og at kampagnen omvendt forventede, at den ville kunne drage fordel i valget af informationer, der blev stjålet og offentliggjort i kraft af russernes handlinger…« Undersøgelsen har med andre ord ikke været grundløs.

»Hvilket formål det tjener at vildlede Berlingskes læsere om FBIs virke, kan jeg ikke med min bedste vilje få øje på.«


Undervejs er der da også blevet rejst sigtelser mod 34 personer – blandt dem præsidentens kampagneleder, hans advokat og hans sikkerhedspolitiske rådgiver. En af dem, der mod forventning ikke blev sigtet af Mueller, var Trumps udenrigspolitiske rådgiver Carter Page, som ellers var blevet aflyttet af FBI. Den omstændighed har Trump og hans tilhængere brugt til at beskylde FBI for »spionage«. Forbundspolitiet aflyttede imidlertid efter tilladelse fra en såkaldt FISA-domstol. En sådan tilladelse skal fornys efter 90 dage, og hver gang kræver det ny og stærkere dokumentation at opnå den. Tilladelsen til at aflytte Page blev fornyet hele tre gange af tre forskellige dommere. At han i sidste ende ikke blev tiltalt, er selvsagt ikke ensbetydende med, at mistanken mod ham var fabrikeret med et skummelt formål.

Ikke alene mangler Blüdnikow viden om de konkrete undersøgelser, logikken i hans konspirationsteori halter også. Hvis formålet med FBIs undersøgelser skulle have været at forhindre kandidat Trump i at blive valgt, så burde offentligheden have fået kendskab til dem under valgkampen og ikke først efter valget. Mens offentligheden kendte til FBIs undersøgelser af, hvorvidt Hillary Clintons brug af en privat email-server var en strafbar forseelse, så blev undersøgelsen af Trump-lejren først offentligt kendt i marts 2017.

I USA tjener Trumps beskyldninger mod FBI et konkret strategisk formål: De anvendes kynisk af ham og hans allierede som en slags modvægt til anklagerne om, at han dagligt underminerer de normer, der er ganske afgørende for, at det amerikanske demokrati kan fungere. Hvilket formål det tjener at vildlede Berlingskes læsere om FBIs virke, kan jeg imidlertid ikke med min bedste vilje få øje på.