Jeg har tidligere været bandemedlem og er heldigvis et andet sted i mit liv i dag. Jeg kom ud af miljøet uden støtte fra det offentlige, men hvorfor valgte jeg ikke bare et exitforløb?
Der var større ulemper end fordele for mig på daværende tidspunkt med et exitforløb. Tanken om at deltage i et exitprogram var ligestillet med, at det muligvis kunne give mig unødige problemer med folk i miljøet. Det kan nemlig være problematisk for rocker- og bandegrupperinger at forholde sig til, at en tidligere »bror« nu sidder rundt om et bord med blandt andet politiet. Der eksisterer en stor mistillid fra miljøet, da det jo kan påvirke deres liv, hvis et tidligere medlem vælger at angive nogle.