I Danmark har krisen vist, at velfærdsstaten ikke er tilpasset nutidens arbejdsmarked, men bygger på forholdene, da vi var et landbrugs-og industrisamfund. Nu er vi et service- og informationssamfund, så krisen rammer helt forskelligt.
Der er flere grunde til at tænke nyt. Klimakrise og knaphed på ressourcer begrænser den materielle vækst, øget produktion baseret på automatisering er ikke lig flere job, og prekariatet vokser. Derudover har krisen åbnet manges øjne for, at livskvalitet ikke kun er arbejde og forbrug. Endelig er det oprindelige fundament for velfærdssamfundet, tillid, erstattet af mistillid og kontrol. Et kafkask skrækscenarie, hvor medarbejdere bruger 80 pct. af deres tid på administration og kontrol.
Del:
