Tænketank: Lars Løkkes lavere aktieskat har flere negative konsekvenser

Berlingskes Thomas Bernt Henriksen kritiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at være populistisk, når vi fremhæver den skæve sociale profil i Moderaternes forslag om lavere aktieskat. Men Bernts pointer ændrer ikke på AEs kritik af Løkkes skattepolitik. Faktisk tydeliggør Bernts kritik bare, at Moderaterne siger ét og gør noget andet.

Hvis Løkke reelt ønskede, at de rigeste skulle bidrage noget mere, havde det været langt bedre at indføre en mindre, men bredere skat, skriver Gustav Elias Dahl og Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hvis Løkke reelt ønskede, at de rigeste skulle bidrage noget mere, havde det været langt bedre at indføre en mindre, men bredere skat, skriver Gustav Elias Dahl og Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Søren Bidstrup

Den 27. februar skrev Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen en kritisk kommentar om Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) seneste analyse. Vores analyse viser de pilskæve fordelingseffekter af at sænke aktietopskatten, som Moderaterne har foreslået i forbindelse med regeringens kommende iværksætterudspil.

Analysen er ifølge Bernt »drevet af en blanding indignation og populisme«. Indignation er der da også god grund til at have, for regeringen siger et og gør noget andet, når det kommer til den sociale balance i skattepolitikken. Analysen viser nemlig, at mere end 80 procent af pengene fra lavere aktieskat vil gå til den rigeste procent af danskerne, mens de fattigste 90 procent af danskerne tilsammen må nøjes med tre procent af provenuet.