Tænk over, hvordan du kan gøre mest mulig gavn på verdensplan

Svimlende summer er brugt af rige lande under covid-19-pandemien, og det er tvivlsomt, hvor effektivt størstedelen af disse penge er blevet brugt, skriver Bjørn Lomborg.

Indien har mest tuberkulose i verden, og vores forskning i flere indiske stater viser, at forbedringer i detektion og behandling kan generere enorme fordele for samfundet. Måske giver det bedre mening end at bruge pengene på noget andet, vi prioriterer lige nu, skriver Bjørn Lomborg. Arindam Dey / AFP / Ritzau Scanpix

Julen er en tid, hvor mange mennesker ikke blot har fokus på at fejre den med deres kære, men også på at give tilbage til samfundet og til sociale grupper.

Ideen om at give hører julen til. Velgørende organisationer søger at drage fordel af denne højtidens velvilje ved at fremhæve de måder, hvorpå vi kan hjælpe de nødlidende. Det er et godt tidspunkt at fokusere på at gøre godt i verden. Det er også et godt tidspunkt at tænke mere over, hvordan vi gør mest mulig gavn. Ikke bare lokalt, men også på verdensplan.