Jeg har sagt og skrevet det før, men som tiden går – og skeletterne er væltet ud af skabene i adskillige brancher – bliver det mere og mere tydeligt, at vi skylder Sofie Linde en meget stor tak for hendes store mod til at tage #metoo-debatten ind på den store scene i Danmark.

Senest har tv-dokumentaren om den stærkt sexistiske og grænseoverskridende kultur på TV 2 gennem en årrække medført en meget vigtig debat om ledelsens ansvar for at sikre en ordentlig kultur på enhver arbejdsplads.