I de seneste uger har der været stort fokus på at få de unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne tilbage til deres hverdage, for at imødekomme de psykologiske problemer, der for mange er kommet som konsekvensen af nedlukningen med manglende struktur og socialt samvær.
Men hvad med os? Hvad med de studerende? Med en spået genåbning af universiteterne i fase 4, er det ikke meget, de studerende har fyldt i medierne på det sidste. Og hvordan kan det være, når fokusset har været så stort på vigtigheden af at sikre, at de unge ikke tager for meget psykisk skade af denne situation?