Studerende: Det er blevet normen at være et unikum og skille sig ud fra mængden – men man går glip af noget i jagten på at være mest speciel

Man går glip af lykken og samhørigheden i være almindelig, når man jagter medaljen for at være mest speciel.

»»Jeg er almindelig, ah-uh.« Sådan lød Rosel i X Factor-finalen, skriver Cecilie Wiese Bang. Bo Amstrup

»Jeg er almindelig, ah-uh.« Sådan lød Rosel i X Factor-finalen og senere konstant på replay hos mig. Det er der en hel særlig grund til. Jeg er nemlig helt almindelig, eller vil i hvert fald gerne være det.

Jeg læser dansk på Københavns Universitet, hvor jeg får gennemsnitlige karakterer. Om onsdagen drikker jeg en caffe latte, jeg går til yoga i mit lokale fitnesscenter, og om lørdagen drikker jeg en øl med mine veninder. Hvis jeg har en dårlig dag, så køber jeg en snegl ved bageren og lægger mig i sofaen for se »Friends« resten af dagen.