I dag er det politiske fokus mere på hvem, der må løse opgaverne, end hvordan og med hvilken kvalitet, de bliver løst. Det er en politisk-ideologisk tanke, der er næret af, at mantraet »man må ikke tjene penge på velfærd« og »det offentlige er den eneste legitime udbyder« har fået lov at brede sig og i dag styrer den måde, vi taler om velfærd.
Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Vi mangler medarbejdere på næsten alle områder, vi mangler sengepladser på sygehusene og tidssvarende plejehjem. Samtidig stiger efterspørgslen efter velfærdsydelser.
Det sker, fordi vi lever længere, fordi flere børn end tidligere diagnosticeres, og fordi et fleksibelt arbejdsmarked stiller nye krav til institutioners åbningstider. Samtidig bliver vi færre til at udføre arbejdet og betale for opgaven. Vi bliver med andre ord nødt til at gøre noget nu, hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har mangfoldige tilbud af høj kvalitet til børn, udsatte, patienter og ældre.
