Abortdebatten har nået et frustrerende lavt niveau. Ikke mindst takket være den amerikanske, kristne, højrefløj, som forsværger alt, der lugter af offentlig social indsats, mens de råber til de aborterende kvinder, at de skal omvende sig til Jesus.

Uden at efterlade sig en brødkrumme siger de »Gud velsigne dig, og gå hen og spis dig mæt«. For i USA er en enlig mor med et barn ilde stedt. Farvel sygesikring, uddannelse og velbetalt job. Goddag til fattigdom og flere sociale problemer, der igen fører til flere teenagemødre og aborter.