Jeg er etnisk dansk, men aldrig har jeg følt mig mere uintegreret, end da jeg var muslim

Da jeg var muslim, passede jeg ikke ind i det sekulære samfund, fordi jeg måtte give afkald på de danske værdier, for at tilpasse mig menap-kulturen. Det var et enten eller. En kultur med nogle meget mere barske normer end de danske, skriver Meriam Sejr Vinding.

Meriam Sejr Vinding Niels Ahlmann Olesen

Jeg befandt mig for nylig på en tilfældig fortovscafé på Nørrebrogade i indre København. Det var tidligt på aftenen og temperaturen var nok omkring de 23 grader, og gaden var fyldt med mennesker. Jeg sad der med en kebab og danskvand. Ret typisk måltid i denne bydel og jeg fik også en følelse af Nørrebro ind med smagsløgene. Her var et virvar af forskellighed i mennesker og kulturer. Det var multikultur illustreret.

Jeg iagttog folk, som de passerede mig. Jeg kunne se både hipstere, anarkister og folk af mellemøstlig afstamning krydse hinandens veje. Jeg sad der i noget tid og så flere mennesker mødes med ligesindede. To kvinder med tørklæde mødtes med en anden kvinde med tørklæde. En mand med slidte bukser og et lidt trashy look mødtes med to kvinder, hvoraf den ene havde samme trashy look som manden.