I sin åbningstale forleden talte statsminister Mette Frederiksen om velfærdsstatens værdier. Hun hyldede nærheden, hverdagen og omsorgen, men kom også ind på de steder, hvor det halter. Et af eksemplerne var uforståelige forkortelser og betegnelser på ting, man kender udmærket, som f.eks. »University College« for lærerseminarium og PLC (Pædagogisk Læringscenter) for skolebibliotek.
Eksemplerne har måske ikke så meget med velfærdsstaten at gøre, men de er morsomme og yderst typiske for en tendens, som faktisk er bekymrende, fordi de skaber »en helt unødvendig fremmedgørelse«. Hermed ramte hun plet i den følelse, man gribes af, når man møder den slags udtryk. Men hvad er det egentlig, der i vejen med dem? Er det ikke bare mig, der er gammeldags, forstokket og dum?
