Søren Pind lider af den særlige variant af »barbaritis«, der fører til magtblindhed

Politikerne og embedsmændene er måske på samme hold, men de er ikke i familie. Båndene kappes ultimativt den dag, ministeren ikke er minister længere. Der skifter loyaliteten. Det er måske netop der, at Søren Pind har en svaghed, skriver Jesper Olsen fra Transparency International i denne replik til Søren Pind.

Pind – og Socialdemokratiets politiske ordfører – har en svaghed. De er politikere, hvor der er en overfokusering på loyalitet, skriver Jesper Olsen fra Transparency International i denne replik til Søren Pinds lørdagskommentar om Barbara Bertelsen. Niels Ahlmann Olesen

Indrømmet, jeg hører til dem, der er kritisk over for den nuværende departementschef i Statsministeriet. Jeg ytrer det også offentligt i medierne. Men jeg vil meget gerne have mig frabedt at blive sat i bås som værende deltager i en »heksejagt« som Søren Pind gjorde lørdag i Berlingske.

Anledningen er sagen om indkøb af en privat mobiltelefon på den dag, hvor der senere på dagen skulle holdes pressemøde i Statsministeriet netop om sletning af sms’er på mobiltelefoner. Jeg havde udtalt mig til Berlingske om, hvorfor jeg synes spørgsmålene var relevante at få belyst og mine bekymringer. Og dermed føler jeg mig også ramt af Pinds kritik. Køn, etnicitet, hårfarve, påklædning skal have en saglig relevans, for at det er emner, jeg beskæftiger mig med i en magtanalyse.