Hvor uddannelsesspringet tidligere var drevet af børn fra samfundets mindst bemidlede, og især dem fra landet, har det i stigende grad været den øvre middelklasses børn, der har søgt mod de videregående uddannelser. Den stigende ulighed i uddannelse er altså en ulighed, der i langt højere grad handler om, hvem ens forældre er, end hvor i landet man er vokset op.
Debatten om forskelle i uddannelsesmuligheder på tværs af landet har fyldt meget de seneste uger. Er manglende uddannelsestilbud i nærområdet begrænsende for mulighederne, og hvordan kan man forbedre unges fremtidsudsigter?
Ser man tre generationer tilbage, afhang børns muligheder i høj grad af, hvor i landet de voksede op; om det var på landet eller i byen. Størstedelen af børn på landet fik ikke mere end de obligatoriske syv års skolegang. Børn på landet havde færre undervisningsdage, landskolerne havde færre klassetrin, eksempelvis et til små og et til store børn, og skolen stoppede efter 7. klasse.
