Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal grønne liberale virkelig rydde op hos de blå?

Måske kan et nyt grønt parti blive katalysator for den borgerlige omstilling.

Antallet af blå partier skal reduceres til tre: Venstre, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Nationalkonservativt Folkeparti - sidstnævnte under ledelse af Inger Støjberg, mener Torben Steno. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Der er vel egentlig ikke noget sensationelt i, at vores småorbanistiske officielt fromme spejderfører sender sin næsten 20 millioner kroner dyre troldehær efter fjenden. Sådan er moderne politik.

Det eneste ærgerlige er selvfølgelig, at generalstabens ordre til partiets professionelle spin-eliteenehd kunne læses i Jyllands-Posten. En fadæse så stor, at finansminister Nikolai Wammen med en indlevelse og troværdighed så stor som en amerikansk bedemand, måtte undskylde over for en naturligvis stærkt indigneret Sophie Løhde. Dramatiske scener opført til ære for de få vælgere, der stadig tror, at talen med to tunger udelukkende er et islamisk fænomen.

Det mest interessante ved affæren er, hvorfor det enlige regeringsparti bruger kræfter på at genere Venstre på et tidspunkt, hvor de blå er historisk lammet af indre stridigheder? Intet tyder på, at det borgerlige Danmark i de kommende år vil være i stand til at formulere et projekt, der kan forhindre Mette Frederiksens ambition om i løbet af 2020erne at omdanne Danmark til et etparti-demokrati efter ungarsk forbillede. Benhård omsorg og statslig empati vil vi i længden nok indse er til vores fælles bedste.

Utallige er de gange, hvor nogen har fantaseret om, hvordan topprofessionelle erhvervsledere ville kunne strømline og effektivisere det politiske liv. Selvom det formentlig aldrig kan realiseres i Danmark, er det stadig en sjov politisk selskabsleg. Ser man på tilstanden i den borgerlige koncern i dag, er det ret indlysende for en type som mig, der næppe ville kunne have drevet en erhvervskarriere til ret meget mere end en foragtelig mellemledstilling, hvad der skal gøres.

Antallet af blå partier skal reduceres til tre. Venstre skal efter udrensning af den vestdanske regionale landbrugsfraktion og de nationalkonservative fremstå som et pragmatisk ideologitømt midtsøgende erhvervsvenligt administrationsdygtigt parti, der kan tiltrække dele af de velfærdsstatselskende kvinder, der trods alt stadig værdsætter de personlige frihedsrettigheder. Kristendemokraterne nedlægges og tilbydes nye udfordringer i Venstre eller SF. Fremad nedlægges. Deres to medlemmer tilbydes nye udfordringer i Venstre.

Med Knuth, Khader og Jarlovs stærke fælles profil er tiden kommet til, at flere af de nyvalgte grønne frederiksbergfruer søger mod mere stuerene græsgange, mens de tre herrer tilbyder sig som backingtrio til Inger Støjberg, der afløser udslidte Kristian Thulesen Dahl som leder af Dansk Nationalkonservativt Folkeparti. Nye borgerlige og Stram Kurs nedlægges og tilbydes nye udfordringer i DNF.

Liberal Alliance skærper profilen som klassens frække dreng og tiltrækker de unge, der ikke har forstået velfærdsstatens religiøse ukrænkelighed. LA bliver blå bloks ideologiske vagthund.

Klaus Riskærs Borgerlisten nedlægges. Stifteren sendes på tvungen politisk pension.

Oven på disse nødvendige udrensninger vil de tre partiers folketingsmedlemmer have samlet sig i partikonstruktioner, der stemmer overens med deres overbevisninger. De vil dermed blive i stand til at forhandle med hinanden om en fælles politik fremfår at kriges indbyrdes.

Selvfølgelig bliver denne oplagte plan ikke realiseret. Men et fadt aftryk af den er måske levedygtigt. Derfor er det faktisk en smule interessant, at partiet De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti, nu melder sig klar til at spise deres luns ved den blå kannibalfest. I hovedbestyrelsen er cand.polit. den mest almindelige uddannelse. Partiets formand og stifter, Jonas Holm, mener, at partiet netop kunne være et stuerent refugium for de grønne nyvalgte konservative frederiksbergfruer og landsbrugsslidte Venstrefolk. Og selvfølgelig også alternativister på flugt fra deres borgerkrig. Hvis det sker, kan De Grønne måske blive katalysator for en smule af den nødvendige borgerlige omstilling, som min skitserede mellemlederplan anviser.

Jonas Holm er gæst i dennes uges udgave af Cordua & Steno på Berlingske.dk

Lyt til 1. time her:

Lyt til 2. time her:

Du kan høre tidligere afsnit af Cordua & Steno her.