Se listen: Her er regeringens spindoktorer – og deres løn

Regeringens nye hold af særlige rådgivere er i høj grad hentet hos Socialdemokratiet. Der er flere kvinder end under VLAK-regeringen, og de tre bedst betalte arbejder alle for statsminister Mette Frederiksen.

Rossen
Nicolai Wammen og Mette Frederiksen samt stabschef Martin Rossen ankommer til regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Rossen er i dag én af de bedst lønnede særlige rådgivere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mandag og tirsdag stod den på personalenyt i de fleste af Slotsholmens ministerier.

Her blev det således offentliggjort, hvem S-regeringens nyudnævnte ministre har ansat som deres såkaldt særlige rådgivere – i offentligheden populært kaldet spindoktorer.

Rådgiverholdet er i høj grad præget af ansigter med en fortid i Socialdemokratiets gemakker på Christiansborg, består af en langt højere andel af kvinder end på den forrige VLAK-regerings rådgiverhold – og så tjener de en løn, som ligger noget over den gennemsnitlige danske lønmodtager.

Højest lønnet er – helt som sædvanlig – statsministerens særlige rådgivere, i dette tilfælde Martin Rossen, Martin Justesen og Sara Vad Sørensen, der alle får en fast årsløn på den gode side af én million kroner.

Jobbet som særlig rådgiver er dog ikke at sammenligne med et klassisk 8 til 16 job, som både tidligere særlig rådgiver for Margrethe Vestager (R) Henrik Kjerrumgaard og tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) daværende rådgiver, Mark Thorsen, for nylig har berettet til Berlingske:

»Hvis man har lyst til at arbejde 24 timer i døgnet, kan du sagtens få lov til det. Det er ikke en periode af mit liv, som min familie og mine børn tænker tilbage på med stor lykke,« forklarede Kjerrumgaard og fortalte, hvordan en ugentlig arbejdstid på 50 eller 60 timer ikke er unormalt.

Ligeledes har Mark Thorsen fortalt, hvordan han særligt under flygtninge- og migrantkrisen i 2015 arbejdede langt over gennemsnittet.

»Det var seks til otte måneders konstant pres for at levere politiske løsninger, forslag og stramninger, men også en kæmpe medieinteresse. På daværende tidspunkt arbejdede jeg 70 til 80 timer om ugen, tror jeg. Der var møder i weekender på alle tænkelige tidspunkter, og Inger var på forsiden af alle aviser hver uge,« sagde han.

Ifølge Statsministeriets rammer for ansættelse af særlige rådgivere skal lønniveauet for den enkelte særlige rådgiver fastsættes med udgangspunkt i en konkret vurdering af rådgiverens kvalifikationer og erhvervserfaring og inden for et interval på mellem 60 og 85 procent af ministerens vederlag.

Det kræver dog, at den minister, som rådgiveren er ansat for, er medlem af regeringens magtfulde og tværgående koordinations- eller økonomiudvalg, for at rådgiverens lønniveau kan svare til mere end 75 procent af ministerens vederlag.

Onsdag eftermiddag havde minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn endnu ikke udpeget en særlig rådgiver.

Den samlede lønudgift for den nye regerings rådgiverhold er dermed nu 18.689.385 kroner.

For den foregående regering var tallet 18.938.112 kroner.

Herunder kan du se den samlede oversigt.

Statsministeriet:

1. Martin Rossen – stabschef og særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen.

  • Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Senest stabschef i Socialdemokratiet.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 1.229.578 kr.

2. Martin Justesen – særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen.

  • Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Senest afdelingschef i Socialdemokratiets kampagne- og formandsafdeling.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 1.078.160 kr.

3. Sara Vad Sørensen – særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen.

  • Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Senest souschef i Socialdemokratiets politiske afdeling.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 1.061.634 kr

Beskæftigelsesministeriet:

Michael Johnson – særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen.

  • Kandidat i offentlig administration og historie fra RUC. Senest politisk rådgiver i 3F, Industrigruppen.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 736.378 kr.

Børne- og undervisningsministeriet:

Bjarke Dahl Mogensen – særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil

  • Cand.polit. fra Københavns Universitet. Senest politisk rådgiver hos Socialdemokratiet.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 682.989 kr.

Erhvervsministeriet:

Sofie Findling Andersen – særlig rådgiver for erhvervsminister Simon Kollerup.

  • Msc. International Business & Politics fra CBS. Senest politisk-økonomisk rådgiver i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 849.968 kr

Finansministeriet:

1. Mads Brandstrup Nielsen – særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen.

  • Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Senest pressechef i Socialdemokratiet.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 954.046 kr.

2. Mathias Secher – særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen.

  • Cand.polit. fra Københavns Universitet. Senest konstitueret afdelingschef i Socialdemokratiet.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 900.091 kr.

Forsvarsministeriet:

Josephine Ilchmann Jørgensen – særlig rådgiver for forsvarsminister Trine Bramsen.

  • Cand.jur. fra Københavns Universitet. Seneste juridisk og politisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 730.000 kr.

Justitsministeriet:

Michael Baunsgaard Schreiber – særlig rådgiver for justitsminister Nick Hækkerup.

  • Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Master i politisk teori fra Universitetet i Essex. Senest fagdirektør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 914.000 kr.

Kulturministeriet:

Kasper Fogh Hansen – særlig rådgiver for kulturminister Joy Mogensen.

  • Senest politik- og kommunikationschef for tænketanken Cevea.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 752.868 kr.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:

Peter Strauss Jørgensen – særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

  • Ba.scient.pol. fra Københavns Universitet. Senest partner og seniorrådgiver hos Borgen Communications & Public Affairs.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 914.768 kr.

Miljø- og Fødevareministeriet:

1. Mette Falkenberg Rasmussen – særlig rådgiver for miljøminister Lea Wermelin.

  • Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Senest chefrådgiver og manager hos Operate A/S.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 800.847 kr.

2. Søren Andersen – særlig rådgiver for minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen.

  • Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Senest pressechef hos Landbrug & Fødevarer.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 778.813 kr.

Skatteministeriet:

Jakob Eldrup Lauesen – særlig rådgiver for skatteminister Morten Bødskov.

  • Cand.tech.soc. fra Roskilde Universitet. Senest partner og public affairs director i Rud Pedersen.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 914.239 kr.

Social- og Indenrigsministeriet:

Lynne Birch Hansen – særlig rådgiver for social- og indenrigsminister Astrid Krag.

  • Cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet. Senest politisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling på Christiansborg.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 850.000 kr

Sundheds- og Ældreministeriet:

Rasmus Jønsson – særlig rådgiver for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

  • Cand.comm. fra Roskilde Universitet. Senest selvstændig i firmaet (MUST/Ideal) inden for kommunikation, rådgivning og public affairs.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 806.608 kr.

Transport- og boligministeriet:

1. Ida Bjørn-Mortensen – særlig rådgiver for transportminister Benny Engelbrecht.

  • Cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School. Senest politisk rådgiver for Socialdemokratiet på Christiansborg.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 699.057 kr.

2. Helge Toksvig Bjerre – særlig rådgiver for boligminister Kaare Dybvad.

  • Bachelor i idéhistorie og journalistisk formidling fra Aarhus Universitet/Danmarks Journalisthøjskole. Senest indehaver af kommunikationsbureauet Kampagnekontoret.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 699.057 kr.

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

David Tarp – særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

  • Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Senest rådgiver for Danmarks techambassadør i Silicon Valley.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 747.156 kr.

Udenrigsministeriet:

Ole Rydahl Svensson – særlig rådgiver for udenrigsminister Jeppe Kofod.

  • Professionsbachelor i offentlig administration fra Professionshøjskolen Metropol. Senest politisk rådgiver og sekretariatsleder hos Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 846.132 kr.

Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Kristian Gladbo Platz – særlig rådgiver for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

  • Cand.scient.soc. fra Københavns Universitet. Senest udlændingepolitisk rådgiver i Socialdemokratiets politiske afdeling.
  • Fast årsløn ekskl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag: 742.996 kr.