Skal biskopperne have megafonen for munden?

I den nuværende undtagelsestilstand er det mere end nogensinde før nødvendigt at få de bageste med. Og det omfatter også de ængstelige, de skeptiske, dem, der mener noget andet end os, før vi som andre ledere går ud på gader og stræder med trut i trompeten og kræver hurtig og betingelsesløs genoplukning af kirkerne, skriver to biskopper.

»Ligesom præsten er vores embede hyrdens. Spørgsmålet er så, om hyrden skal betjene sig af hyrdestaven og holde flokken sammen, eller - som Sørine Gotfredsen synes at mene - megafonen, som verden skal sættes på plads med,« skriver Elof Westergaard og Henrik Wigh-Poulsen. Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Coronavirussen har, mens den har været på besøg, trykprøvet os i stort set alle forhold. Den har også trykprøvet bispeembedet. Ingen tvivl om det. Derfor tak til Sørine Gotfredsen for hendes angreb på vores ageren. Som præster kaldes vi på. Også når vi kritiseres. Og når man kaldes på, skal man svare.

Vi biskopper er ikke en unison flok. Det er vi ofte blevet betydet. Nu rejses det som en kritik, at vi ikke er det. Vi skal samlet træde op og give tidsånden nogen over nakken. Underforstået, hvis vi mener det samme som vores kritikere. Skulle vi mene noget andet, er vi gerne utidigt politiserende.