Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Retssikkerheden gælder altså også for erhvervslivet

I et moderne og velfungerende retssamfund er retssikkerhed en grundlæggende værdi, der gælder for både den socialt udsatte, den almindelige borger og erhvervslivet.

»Der er således nok at tage fat på for at styrke retssikkerheden for erhvervslivet, og selvom den forrige regering med daværende skatteminister Karsten Lauritzen i spidsen har flere retssikkerhedspakker bag sig, er det fortsat afgørende, at hensynet til erhvervslivets retssikkerhed respekteres, når lovgivningen og rammerne ændres,« skriver Henrik Rothe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Hvidvask af penge, skattesvig, momssvindel og lemfældig omgang med persondata er områder som har sat fokus på, at der i en verden i hastig udvikling og forandring er behov for demokratisk kontrol med både store multinationale og mindre danske virksomheder. Vi har set eksempler på, at sådanne problemer kan antage en karakter, som påvirker hele samfundet negativt.

Love og regler er derfor blevet skærpet, og myndighederne er blevet tilført øgede ressourcer for at sikre en effektiv kontrol. Og med god grund, men det er også nødvendigt, at de tiltag, der vedtages for at føre tilsyn med erhvervslivet, respekterer grundlæggende retssikkerhedsprincipper og dermed understøtter FNs verdensmål 16 om adgangen til retssikkerhed og effektive, ansvarlige og inddragende institutioner. For i et moderne og velfungerende retssamfund er retssikkerhed en grundlæggende værdi, der gælder for både den socialt udsatte, den almindelige borger og erhvervslivet som også har legitime og beskyttelsesværdige interesser i denne henseende. Det følger af flere af grundlovens frihedsrettigheder, samt af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at også virksomheder har krav på retssikkerhed.

Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at vi ikke alene taler om store multinationale virksomheder med råd til de bedste advokater. Retssikkerhed er også afgørende for de tusindvis af små og mellemstore virksomheder, der ejes af helt almindelige danskere, for hvem urimeligt indgribende afgørelser, eller kafkaske beslutningsprocesser, kan betyde personlig og økonomisk ruin for den pågældende virksomhedsejer.

Skadelig mangel på respekt

Endvidere kan manglende respekt for grundlæggende retssikkerhedsprincipper få konsekvenser for helt almindelige mennesker, f.eks. hvis virksomheder pålægges kontrolopgaver, som har karakter af myndighedsudøvelse. Derfor er det vigtigt, at retssikkerhed bliver tænkt ind i udviklingen af tilsynet med erhvervslivet, samt at grundlæggende retsstatsprincipper integreres i reguleringen. F.eks. har konkurrencemyndighedernes forvaltning af konkurrenceloven gennem de senere år påkaldt sig betydelig interesse i både erhvervslivet, politiske kredse og i medierne. Det rejser blandt andet spørgsmål om, hvorvidt konkurrencemyndighederne har de nødvendige faglige kvalifikationer til at løfte opgaven, samt om de virksomheder, som kommer på konkurrencemyndighedernes radar, har tilstrækkelig retlig beskyttelse.

Henrik Rothe Fold sammen
Læs mere

En af de fundamentale menneskerettigheder for individet i en velfungerende retsstat er adgangen til domstolene, men adgangen til at kunne håndhæve sine rettigheder inden for rimelig tid og på rimelige vilkår er lige så afgørende for virksomheder som for borgere. Antallet af civile sager ved domstolene har været konstant faldende, og i de sidste ti år er ca. en tredjedel af alle civile sager forsvundet. Det tyder på, at erhvervsvirksomheder i stigende omfang opgiver at forfølge deres rettigheder ved domstolene for derimod at afskrive deres krav med den konsekvens, at alle skatteydere er med til at afdække risikoen.

Problematiske bøder

I en lang række straffesager med stor betydning for erhvervslivet kan der pålægges både virksomheder og personer straf for overtrædelse af loven. Strafferammen spænder fra mindre til meget betydelige bøder. I nogle love er der mulighed for, at administrative myndigheder, uden at forelægge sagen for anklagemyndigheden, kan udstede bødeforlæg, hvorimod dette er et krav i andre love, hvor anklagemyndigheden foretager en juridisk kontrol, som bør indebære, at der kun udfærdiges bødeforelæg i tilfælde, hvor en tiltalerejsning vil kunne føre til domfældelse - men dette er ikke nødvendigvis tilfældet med de administrative bødeforlæg. I begge tilfælde kan anvendelse af bødeforlæg udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, ikke mindst i sager som har mediernes interesse, idet virksomheder kan motiveres til at vedtage bødeforlæg, selvom de ikke mener at være skyldige, blot for at komme ud af myndighedernes og mediernes søgelys.

Der er således nok at tage fat på for at styrke retssikkerheden for erhvervslivet, og selvom den forrige regering med daværende skatteminister Karsten Lauritzen i spidsen har flere retssikkerhedspakker bag sig, er det fortsat afgørende, at hensynet til erhvervslivets retssikkerhed respekteres, når lovgivningen og rammerne ændres. Justitia hjælper derfor gerne med, når den nye erhvervsminister Simon Kollerup skal ramme den rette balance mellem tilsyn, regulering og retssikkerhed i de kommende år.