Regeringens nye opholdskrav er symbolpolitik, der gør vores land fattigere
Det nye opholdskrav i dagpengesystemet er et eksempel på, at politikerne forringer vores dagpengesystem, fordi de vil fremme andre politiske hensyn. Det er et fejlskud, der bør tages af bordet.
»Med et opholdskrav er der færre, der tør gribe de muligheder, der ligger i andre lande,« skriver Toben Poulsen, formand for Danske A-kasser Thomas Lekfeldt
Torben Poulsenformand for Danske A-kasser
Folketinget er åbnet. De sidste lovforslag skal fremsættes og vedtages inden årsskiftet – og inden et valg. Regeringen vil – efter aftale med Dansk Folkeparti – fremsætte et lovforslag, som indfører et opholdskrav i dagpengesystemet. Målet er at forhindre tredjelandsborgere i at udnytte systemet.
Jeg er enig i, at vi skal værne om vores velfærdsstat og dagpengesystemet. Men et opholdskrav er ikke det rigtige værktøj. Tværtimod er det på alle måder et forfejlet initiativ.
Torben Poulsen
Kravet betyder, at du skal have opholdt dig i et EU/ EØS-land i syv ud af de seneste otte år for at have ret til dagpenge. Kravet kan ramme den danske sundhedsplejerske, der har arbejdet på et børnehjem i Tanzania. Den danske tømrer, der har været på et byggeprojekt i Brasilien. Og den danske akademiker, som har arbejdet i USA. Det kan tilmed ramme deres ægtefæller og børn, hvis de har været med ude. Når de kommer hjem til Danmark, skal de vente helt op til syv år for at være berettiget til dagpenge – også selv om de har betalt til a-kassen i årevis.
Samtidig vil opholdskravet ramme udlændinge, der arbejder i Danmark og har gjort alt det, som samfundet ønsker, nemlig at melde sig ind i en a-kasse og bidrage med arbejdskraft. Måske endda i en af de brancher, der mangler hænder.
Opholdskravet vil også spænde ben for danske statsborgere, der har opholdt sig et år eller mere i andre EU- og EØS-lande. Deres ophold skal dokumenteres ved henvendelse til de lande, som medlemmerne har opholdt sig i. Det bliver en kæmpe bureaukratisk opgave, der vil tage tid. I den tid må medlemmerne vente på deres dagpenge. I værste fald kan de slet ikke få dagpenge, fordi dokumentationen ikke kan fremskaffes.
Det siger sig selv, at det er uholdbart. De her mennesker har jo betalt til deres a-kasse for at have en forsikring at falde tilbage på, hvis de skulle blive ledige.
Opholdskrav er symbolpolitik
Med et opholdskrav er der færre, der tør gribe de muligheder, der ligger i andre lande. Tør realisere deres drømme andre steder end her. Og Danmark bliver altså ikke rigere af, at vi svækker vores egne muligheder for at rejse ud i verden – tværtimod.
Det er selvfølgelig et problem, hvis borgere fra tredjelande udnytter dagpengesystemet. Men mit bud er, at problemet ikke rigtig findes. For dagpengesystemet er ikke som mange andre systemer indrettet sådan, at man bare kan komme hertil og udnytte det. Systemet har allerede en række værn, som afskærer borgere fra tredjelande i at få dagpenge uden at have bidraget på lige fod med danske statsborgere.
Opholdskravet er symbolpolitik. Et eksempel på, at politikerne forringer vores dagpengesystem, fordi de vil fremme andre politiske hensyn. At de sidestiller vores system med et socialt system. Den udvikling skal vendes. Jeg håber, at vi kan få genskabt politisk respekt om, at dagpengesystemet er en forsikringsordning
Alt i alt er opholdskravet et fejlskud, der vil få vidtrækkende konsekvenser og ramme helt ved siden af målet. Derfor opfordrer jeg politikerne til at tage opholdskravet af bordet.