Løsningen på stigende SU-udgifter til EU-studerende i Danmark er ikke at tvinge universiteterne til kun at undervise på dansk og dermed afholde studerende i at søge ind på danske universiteter, for Danmark og universiteterne har brug for internationale studerende. Løsningen er, at Danmark må få EU til at forstå, at SU ikke er en ret for EU-studerende.
Lige nu sidder politikere på Christiansborg og drøfter, hvordan vi kan få færre europæiske studerende på de danske universiteter. Årsagen er, at studerende fra EU-lande som udgangspunkt kan få dansk SU, hvis de har et job i Danmark 10-12 timer om ugen. Retten til SU for EU-borgere er blevet en politisk kattepine. En række partier har fastsat et loft over, hvor store SU-udgifterne til EU-borgerne må være, på 450 mio. kr. om året, og det loft er overskredet.
Det er ikke en enkel udfordring, for EU-statsborgere har i princippet samme ret som danske statsborgere til at søge ind og tage en uddannelse i Danmark, når de opfylder adgangskravene. Ligesom danske studerende har ret til at tage en uddannelse i et andet EU-land. Med andre ord kan man ikke bare begrænse optaget af studerende fra EU. Derfor ser politikerne nu på, hvordan man kan skære i antallet af engelsksprogede uddannelser på de danske universiteter, så der kommer færre unge fra EU. Der er tre store problemer ved den løsning.
