Berlingskes er begyndt at se skurke over det hele i Nordic Waste-sagen. På lederplads stod justitsminister Peter Hummelgaard forleden også for tur, fordi han påpeger det helt åbenlyse; nemlig at milliardær og ejer af Nordic Waste Torben Østergaard svigter sit samfundsansvar ved at løbe fra regningen.
Som Hummelgaard har påpeget, bør det naturligvis være forureneren, der betaler for den store skade, som den uansvarlige virksomhedsdrift nu har forårsaget, og derfor vil myndighederne udtømme alle muligheder for at få pengene ud af dem, der har ansvaret for forureningen. Alternativet er jo, at det bliver skatteyderne, som må samle regningen op, hvilket det kan synes lidt pudsigt, at Berlingske åbenbart foretrækker.