Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pust ikke til fordommene, Pernille

Når Pernille Rosenkrantz-Theil kalder et møde mellem en grundtvig-koldsk-skole og en skole med muslimske rødder for et morsomt eksperiment er det en hån, som skaber en unødig grøft mellem os og dem.

pernille
Pernille Rosenkrantz-Theil kritiseres for at håne (skole)kulturmødet mellem friskoler. Hun kalder det »et frivilligt morsomt eksperiment«, når en grundtvig-koldsk skole mødes med en skole, der har muslimske rødder. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Folkeskolen er folkets store smeltedigel, hvor høj og lav mødes hver eneste dag – i modsætning til friskoler og privatskoler, som kan nøjes med at lave temadage om at møde forskelligheder. Det er konklusionen fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S) efter, at TV-Avisen for nylig bragte historien om, at vi har taget initiativ til, at en stribe friskoler landet over med meget forskellige elevgrupper bringes sammen for at nedbryde fordomme. I sidste uge besøgte eleverne på Odense Friskole, som er grundtvig-koldsk, eleverne på Al Salahiyah Skolen ved Vollsmose, hvor eleverne hovedsagelig har muslimske rødder.

Rosenkrantz-Theil håner (skole)kulturmødet mellem friskolerne for at være »et frivilligt morsomt eksperiment«. Folkeskolen derimod er den store smeltedigel, forstås. Men Rosenkrantz-Theils fortælling er en illusion. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de sidste ti år er andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet fra 40 procent til 28. I folkeskoleregi er der 271 folkeskoler uden en eneste tosproget elev, og på top-20 over skoler med den højeste andel af elever fra overklassen og højere middelklasse, er 13 folkeskoler.

Rosenkrantz-Theil har ret i, at polariseringstendenserne i samfundet er bekymrende. Grundene kan findes i boligpolitik, skolepolitik og socialpolitik. Men det handler også om den politiske retorik og konstante negative mediehistorier, der flytter grænserne for, hvad der er gængs at sige i den offentlige debat om indvandrere og efterkommere. Det er det, vi hører, de unge undrer sig over.

Vi tror, at den form for legitimering af fremmedfjendtlighed skaber fordomme og grøfter. Og det er præcist det, vi ønsker at tage livtag med og »vaccinere imod«, når vi bringer vidt forskellige skoleklasser sammen.

Dialog mellem børn

Mennesker fødes åbne og fordomsfri, men allerede i grundskolen sætter børn spørgsmålstegn ved det, de ikke kender. Vi skal sørge for, at der i skolen opstår dialog med og mellem børn om, hvad det vil sige at være forskellige. Vores initiativ går ud på at styrke deres evne til dialog og til at reflektere over frygten for »de andre« – og sådan set er det underordnet, hvilken skole de børn går i.

»Kære Pernille. Løsningen er hverken at lukke friskoler eller lukke ned for debatten. Vi skal have mere samtale – ikke mindre.«


Vores initiativ er ikke en enkeltstående temadag, men et lavpraktisk initiativ med potentiale til at sprede ringe i vandet. De involverede lærere og elever jubler og vil mødes igen.

Kære Pernille. Løsningen er hverken at lukke friskoler eller lukke ned for debatten. Vi skal have mere samtale – ikke mindre. Vi vil med (skole)kulturmøderne slå et slag for, at vi hver især har et ansvar for at bidrage positivt til den demokratiske samtale. Du er folkevalgt og skal gå allerforrest i kampen mod fordomme i stedet for at puste til dem og fjerne fokus fra sagens kerne, som er, at næste generation skal opmuntres til at tage et personligt ansvar for demokratiet og dialogens kraft – både på folkeskoler og friskoler.

Peter Bendix Pedersen er formand i Dansk Friskoleforening, Özlem Cekic er brobygger og forfatter, Bent Melchior er forfatter og tidligere overrabbiner, Thomas Allesø er skoleleder på Odense Friskole og Ayoub Chahine er skoleleder på Al Salahiyah Skolen