Hver fjerde unge oplever, at deres forældre har svært ved at tale med dem om følsomme emner – såsom mental trivsel, der i disse år er en af de mest alvorlige udfordringer for unges sundhed. Det viste en undersøgelse fra Epinion for nyligt.
Undersøgelsens resultat er dybt bekymrende, for når vi som forældre undgår svære og ubehagelige samtaler med vores unge, er vi på mange måder med til at vedligeholde de unges mistrivsel. Det er helt naturligt og forståeligt, at man kryber udenom ubehagelige situationer, men det er en meget kortsigtet løsning. Vi snyder os selv, og vi snyder vores unge.
Del: