Han vågnede til et jubelbrøl, da Hamas angreb – nu opfordrer han til forståelse 

Der er nødt til at komme en international reaktion. En reaktion, der ikke kun fordømmer Hamas, når ødelæggelserne er i Tel Aviv, og når ofrene er israelske. En reaktion, der anerkender, hvad det palæstinensiske folk bliver udsat for hver evig eneste dag, mener Rasmus Andersen, der er jurastuderende og studentermedhjælper hos Institut for Menneskerettigheder

»Jeg har forbandet soldaterne og bosætterne, og undertrykt impulsen af at reagere voldeligt. Og har så pludselig, næsten så let som ingenting, mærket hadet forsvinde igen,« skriver Rasmus Andersen. Rasmus Andersen (privat)

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg vågner til jubelbrøl. Fra en mand der råber på arabisk fra en højtaler. Hans stemme skærer sig igennem bygningerne og når min hotelseng, hvor jeg søvnigt når at tænke, at han lyder både triumferende og rasende på samme tid. Så åbner jeg min telefon, og råbene får betydning.