Berlingske bragte 7. januar et indlæg af gymnasielærer Peter Kuzmanovski, hvor han helt overordnet argumenterer imod at lade staten diktere indholdet af undervisning. Principielt og i praksis et rimeligt standpunkt. Men det er ikke Kuzmanovskis egentlige ærinde. Det er derimod at gøre Muhammedkrisen og dens tegninger til forbudt stof i Folkeskolens undervisning ud fra et længere argument om, at dette er udtryk for had til islam og muslimer. Mit navn nævnes, da jeg i flere sammenhænge har plæderet for det stik modsatte: nemlig at gøre krisen og tegningerne obligatoriske i historie- eller samfundsundervisningen.
Inden jeg gentager mine pointer her, er det dog formålstjenstligt for Berlingskes læsere at sætte kontekst på Kuzmanovski, der i papirudgaven blot underskriver sig som gymnasielærer. For Kuzmanovski er lidt mere end en engageret gymnasielektor i historie og samfundsfag i denne sammenhæng. Det træder tydeligere frem i onlineudgaven mandag 9.
